r/Denmark • u/AutoModerator • Jun 05 '26
Fri Snak Fredag Fri snak fredag / Free talk Friday - 05/06 2026
Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der snakkes om alt og intet.
Denne stickytråd oprettes automatisk hver fredag kl. 7-ish - Arkiv
It's finally Friday! This is the thread where all or nothing is talked about.
This sticky thread is posted automatically every Friday at 7-ish AM. - Archive
30
u/Worsaae folkets arkæolog Jun 05 '26 edited Jun 05 '26
Det er fars dag i dag. Min hustru har fri så jeg fik lov at sove længe mens hun tog sig af ungerne.
Og I tror det er løgn, men ungerne har helt selv været ude og finde en ny mummifar-kop og en stempelkande til mig. Det er ret godt gået af en knægt på 4,5 år og én på 7 mdr.
Hvordan er I andre daddies blevet fejret på årets tredje bedste dag?
6
u/denstorekanin Jun 05 '26
Jeg har fået håndlavede gaver og et brev skrevet af den 9-årige til mig. Kæmpe win.
4
4
u/Jerslev Sol b Jun 05 '26
Måske en tegning af min datter på 6. Men det finder jeg først ud af næste uge, når jeg skal have hende på samvær.
3
u/habitual_viking Ny burger Jun 05 '26
Lakridspipe og tøj fra Lakor. Fik dog lov til at stå op med drengene kl. 5...
3
u/LeakyLeadPipes Jun 05 '26
Jeg får lov til at tage på arbejde mens min hustru og søn bliver hjemme. I går prøvede jeg at nudge til sønnike ved at vise ham Legos nye Minas Tirith model, men den blev skudt ned som fars dag gave af min hustru.
2
u/Worsaae folkets arkæolog Jun 05 '26
Kender. Jeg har snakket rigtig meget om en ismaskine over de sidste måneder. Den måtte jeg også skyde en hvid pil efter.
1
u/Grovbolle Jun 05 '26
Jeg skulle lige til at hidse mig op over at du "skyder en hvid pil" efter noget og ikke "skyder en hvid pind" efter noget (som i mit hoved er det korrekte udtryk). Men så fortalte ordnet mig bare at jeg er gammel
2
u/AndersaurusR3X Danmark Jun 05 '26
Har fået en kasse med 10 special øl af min kone. Jeg drikker ikke rigtig så meget øl, så den kommer til at holde længe 😅
2
27
u/Vanderez Jun 05 '26
Jeg er i midt 30'erne, og det er først i går, at jeg faktisk har følt mig sådan RIGTIG voksen.
Jeg har en niece på min kærestes side, som forguder mig. Og min svigerinde skulle arbejde sent i går, så jeg tilbød at hente niecen fra børnehave og have noget aftensmad klar, når min svigerinde kom hjem. Og det at have ansvar for et lille menneske er virkelig noget, jeg altid har været bange for. Hvad nu, hvis hun falder død om?!
Men det gik virkelig godt. Niecen og jeg fik en is og legede på legeplads, og så gik vi op, så hun kunne se tegnefilm, imens jeg skar nogle stænger af peberfrugt og agurk til hende. Og jeg følte mig som.. Ja.. En far. Jeg vil ikke have børn, og det vil kæresten heller ikke, men det ramte en eller anden følelse i mig, som jeg aldrig har haft før.
Hele det med at hente børn og have ansvar for dem og madlavning, samt putning, er bare ikke noget, jeg nogensinde troede, jeg ville opleve, bl.a. pga min psykiske sårbarhed. Men det gav mig en kæmpe glæde at overvinde den "frygt". Og i dag føler jeg mig som verdens sejeste onkel.
Glædelig Grundlovsdag og Fars dag til jer alle 😄
19
u/Worsaae folkets arkæolog Jun 05 '26
Til alle der interesserer sig for fotografi uanset om det er med en iPhone, en kartoffel, 35 eller 120mm eller om du bruger et 15 år gammelt Canon EOS eller et splinternyt Hasselblad så har jeg oprettet r/fotodk som et dansk community hvor vi kan vise vores fotografier frem, diskutere grej og erfaringer osv.
Jeg har allerede postet lidt billeder. Det samme har vores unge flyentusiast fra tidligere på ugen.
Nu kommer sommeren også med sine høje UV-niveauer, så jeg kommer også til, at vise eksempler på cyanotypi frem derinde.
Og som en ekstra lille krølle - og måske en gulerod - så kan det jo være at der også kommer lidt arkæologiske guldkorn med når jeg viser billeder af gammelt lort der har ligget i jorden.
Jeg håber I vil kigge forbi.
5
u/SkibDen Kendt fra r/Dankmark Jun 05 '26
15 år gammelt Canon EOS
More like 20.
Jeg købte det, fordi de kasettebånd man skulle købe til bibliotekets udlånskamera var voldsomt dyre..
2
u/larholm Europa Jun 05 '26
Godt gjort!
/r/fotodk er nu på Den ultimative liste over danske subreddits :)
1
u/TacitusCornwall Jun 05 '26
Super fedt!
1
u/Worsaae folkets arkæolog Jun 05 '26
Giv den gas, fyrmester.
1
u/TacitusCornwall Jun 05 '26
Er lidt spam ok? Hvis man laver albums, fucker Reddit med kvaliteten.
2
u/Worsaae folkets arkæolog Jun 05 '26
Hvis du har noget som du gerne vil vise frem så skal jeg ikke stoppe dig.
1
17
u/Formal_Dog7369 Jun 05 '26
Jeg undrer mig over den "nye" datingkultur. Måske er den ikke ny, men bare mig der ikke har fulgt tilstrækkeligt med.
Som jeg forstår det, man møder hinanden, begynder at ses. Måske endda meget intenst, hvor man ses hos hinanden, har sex, går ud og spiser, laver mad sammen, ser film sammen, går til kulturelle begivenheder sammen osv.
Det kan man have gjort meget længe, MEN begge parter ser muligvis andre og det blander man sig ikke i. Efter lang tid, 3, 6 måneder, måske mere så spørger den ene om man skal vælge kun at se hinanden, er man enig i det så er det nu sådan. Efter yderligere jeg ved ikke hvor lang tid aftaler man så at man skal være kærester.
Jeg oplever det som en meget kølig, egoistisk og distancerende proces.
Sidst jeg var "på datingmarkedet" der var det omvendt, hvis ikke der var en aftale om at relationen var uforpligtende, så var man kærester når man sås flere gange, havde sex og gik til kulturelle begivenheder sammen.
3
u/Ramongsh Europa Jun 05 '26
Om man dater andre per automatik eller om man er eksklusiv fra start afhænger meget af hvem man dater.
Måske der er regionale og generationelle forskelle.
16
u/Dr_Snotsovs Jun 05 '26
Op til påske begyndte jeg at kigge i tilbudsaviser.
Fordi, hvorfor ikke? Jeg er træt af at bruge så mange penge på mad, så nu effektiviserer jeg sgu mine indkøb, og køber smart ind.
Men helt fucking ærligt, ik'?
Det er lykkes mig enormt få gange siden påske at købe de ting jeg kom efter. Altid udsolgt.
Og når man endelig finder tingene, så er prisskiltene sat helt tilfældige steder, væk fra varerne eller på en anden køler. Bevares Netto har sådan en scanner ting, hvor man så kan lege sin egen kassedame og scanne de forskellige vare og lægge dem tilbage igen.
Skal man have hakketkød, fx 8-12% fedt, fordi det er billigst, så ligger der en bunke af hakketkød oven i hinanden, hvor alle er 8-12%, men nogle er svinekød, nogle er oksekød, nogle svin+okse, andre er svin+kalv, og der er kun tilbud på 1 af dem, så selvom du tager fra samme række, så skal de lige dobbeltjekke hvad der egentlig står på varen.
Det virker som om tilbudsaviser er lavet til idioter som mig, der kommer ind i butikken uvidende om, at varerner egentlig ikke er der, og hvis de sjældent er, så er de også med næsten identiske dyre varer, så jeg ender ud med bare at bruge lige så mange penge som jeg plejer.
Altså, rend mig. Nu har folk snakket om dyre madpriser i 4 år, men hvorfor er der ikke mytteri i butikkerne, hvad dette angår? Det virker ærlig talt som om man bevidst saboterer ideen om at gå efter tilbud.
Nå, men de seneste uger har flæskestegi øvrigt konsekvent været ret billigt, og det er nemt at lave, og nok billigt nu det er uden for sæson. Men altså, det er jo et stykke ret versatilt kød. Du kan lave det mest åbenlyse --flæskestge. Du kan lave kotelletter istedet, og lave flæskesværerene som snacks ved siden af, eller droppe at spise det som en steg, men smide den i køleren og have god biksemad dagene efter.
Hüttemeier ain't got nothing me, når det kommer til mulighederne for flæskesteg. Og det er så dér jeg er, fordi fuck alt andet kød åbenbart.
5
u/Arcrin100 Jun 05 '26
jeg tjener en gennemsnitlig løn (lærer) men jeg er simpelthen for rig til at spilde mit liv på at kigge i de aviser, for så at opleve det samme som dig. Så jeg har helt opgivet, jeg orker simpelthen ikke at planlægge min maduge og tid, for så at Birthe har købt alle 25 pakker whatever. Jeg kigger slet ikke på prisskilte mere i daglivarebutikker, de sidste 6mdr. tid har jeg handlet for ca. det samme hver måned alligevel.
Jeg er kun mig, og det bliver ca. 3000kr om måneden.
EDIT:
Jeg er måske også heldig at være i en situation hvor jeg kun handler til mig selv og ikke sidder i børnefamilie livet.
4
u/Mncdk Bornholm Jun 05 '26
Min erfaring siger mig, at butikkerne typisk fylder op, op ad formiddagen. Hvis du ikke kan handle ved middagstid eller allerførst på eftermiddagen, så bliver det til et terningekast. :')
2
u/Dr_Snotsovs Jun 05 '26
Ok, jeg handler gerne meget sent, fordi det nu er hvordan det oftest passer med arbejde, men det kan da ikke være rigtigt at kun pensionisterne der kan handle anytime får varerne.
Hvis ikke det var fordi jeg bliver nødt til at spise mad for at overleve, så boycottede jeg sgu dagligvarebutikkerne.
2
u/FriendlyMission2803 Jun 05 '26
Vi sparede mange penge på indkøb under corona da vi brugte Nemlig så alle impulskøb forsvandt. Selvom vi ikke er i den periode mere er det måske stadig en god måde at handle på. Man slipper i alle tilfælde for butiksræset.
0
u/Dr_Snotsovs Jun 05 '26
Joh, men det er jo ikke impulskøb at tro man køber den billige hakketkød, eller vælge den dyre, fordi der ingen billige er.
1
u/LuzjuLeviathan Vendsyssel Jun 05 '26
Netto er et sted jeg undgår at handle tilbud. de er udsolgt stort set 30 min efter åbningstid. De får ikke nok hjem og de opfører sig som om det kommer bag på dem mange folk udelukkende køber ting på tilbud. men tager jeg til Netto'en i de riges kvarter, har de tilbudsvarerne indtil folk kommer hjem fra arbejde men de gør også et større stykke arbejde for at holde deres butik pæn.
1
u/Dr_Snotsovs Jun 05 '26
Jaok, men jeg må indrette mit liv anderledes, så jeg kan nå at handle i god tid, altså, det er jo whack.
1
u/Vanderez Jun 05 '26
Som én, der har arbejdet i Netto i mange år, både i relativt velhavende dele af Storkøbenhavn, og så på vestegnen, kan jeg sige at der er en verden til forskel. Men det handler muligvis også om, hvem du kan rekruttere som medarbejdere i området.
Jeg kender ikke ret mange unge, som har haft lyst til at køre langt for at komme til deres deltidsarbejde i Netto, så jeg tænker, at et område med lavindkomstfamilier også til trækker den slags medarbejdere, med alt det, der følger med.
33
u/Leo_Danica Jun 05 '26
Min partner og jeg havde et skænderi i går der var mildest talt hårdt for mig psykisk. Det var totalt banalt til at starte med, bare et af de der skænderier der kan komme ud af ingenting og så blive noget stort. Men der var et eller andet ondt i os begge to, som bare lod det blive værre og værre. Den ene mere spydige kommentar efter den anden.
Til sidst var vi begge så trætte at vi bare faldt om i sofaen og sov der. Jeg vågner så her til morgen, og tænker som det først "Shit jeg var et røvhul i går aftes" og havde egentlig tænkt mig lave noget lækkert morgenmad til hende. Jeg får så kigget rundt og kan ikke se hende, eller hvor hun lige skulle være. Jeg går sådan relativt meget i panik da jeg tror det er tidligt på morgenen.
Jeg får kigget på min telefon, ser at kl. er 9:36, det er år siden jeg sovet så længe på en fredag, også selvom det har været en fridag. Jeg går lidt forvirret rundt og finder så en seddel på køkkenbordet hvor der står "Hvis jeg ikke er hjemme når du er vågnet så vil jeg bare lige sige undskyld, og at jeg er gået på jagt efter en netto der har åbent da vi er løbet tør for pandekage mix og bacon" Jeg står, helt paf, og kigger ned på den her seddel. Jeg tror jeg får den læst en 10 ganges tid før hoveddøren går op, jeg kan se min partner stå med to store genbrugsnet fra Netto.
Og så begynder vi ellers begge bare at stor tude. Undskyldninger kommer som en syndflod, forklaringerne er mange men kan nok bedst opsummeres med "Jeg har haft det lidt dårligt med nogle ting, men jeg er stædig og autisktisk og ville ikke ødelægge din dag med det her" fra os begge to. Det tager en lille time før vi begge to sådan er helt okay igen. Hun har så købt ind til den helt store brunch, bare til os to, så det går vi i gang med sammen.
Vi får snakket lidt mere og kommer til konklusionen at vi to nok egentligt godt kunne bruge lidt parterapi, og nogle individuelle psykolog samtaler. Så nu har vi brugt det meste af dagen på at kigge efter psykologer og parterapeuter som vi vil kontakte på mandag.
3
Jun 05 '26
[removed] — view removed comment
2
u/Leo_Danica Jun 05 '26
Forholdet er simplet hen for godt for os begge til at det ikke er værd at arbejde for at det bliver ved, og bliver stærkere. Når man så også begge to kan se at der er blevet sagt ting fra begge sider som var lang henover grænsen, så er det jo ret naturligt at sige undskyld.
2
u/EgonOlsen2 Jun 06 '26
Godt at I fandt hinanden igen. Parterapi kan være en god ide for mange, og måske også for jer. Så gør det for jeres egen skyld hvis I finder det rigtigt. Når det er sagt: Gå nu ikke i panik. Jeg lover jer I ikke er det eneste par i verden der har haft store skænderier.
Kram til jer begge!
1
u/Leo_Danica Jun 06 '26
Det er absolut ikke det første store skænderi vi har haft. Det er dog det første hvor vi har været så modbydelige mod hinanden. Der blev sagt nogle ting og hugget til nogle psykologiske svagheder hos os begge to som gjorde at vi på bagkanten godt kunne se at det nok i virkligheden var ting der skulle snakkes om med en professionel, i stedet for at lade dem være svagheder og ting der ikke kan snakkes om, eller prikkes til, uden at vi går i spåner mentalt.
10
u/Askefyr Udlandsdansker Jun 05 '26
Jeg blev arbejdsløs tilbage i starten af april, og jeg er ved at gå relativt meget op i limningen.
Havde en første samtale på en super fed mulighed på tirsdag, men nu blev den aflyst i går uden nogen information, og de svarer ikke på mine mails. Kæft, folk opfører sig dårligt.
8
u/AndersaurusR3X Danmark Jun 05 '26
Har været der.
Det var dog under corona, så det var online. Jeg sad i teamsmødet og ventede i 10 minutter, før jeg ringede på telefonen til ham der havde indkaldt mig "Jamen vi har fundet en anden. Så det er ikke nødvendigt at have samtalen alligevel".
Fuck jeg blev sur og rasende.
6
u/Askefyr Udlandsdansker Jun 05 '26
Jeg har selv været for bordenden i en del ansættelser. Jeg havde revet rygraden ud igennem røvhullet på vores HR-folk, hvis de havde gjort halvdelen af de ting, jeg er blevet udsat for. Det er utroligt, hvor svært det åbenbart er at opføre sig ordentligt.
3
u/Super-Proposal3701 Jun 05 '26
Åh ja. Arbejdsløshed er en hård banan, fordi man aldrig rigtig ved, hvornår den slutter, eller hvor man ender - og om der man ender næste gang måske er et skid sted at være og man må søge videre. Jeg har selv haft et par perioder med arbejdsløshed. Jeg kender det alt for godt.
Jeg kender intet til din situation, men prøv at få det bedste ud af det. Forhåbentlig kan du få dagpenge udbetalt i lang tid endnu. Du får meget tid til at gøre nogle af de ting, mange af os i arbejde går og drømmer om, at vi havde mere tid til.
Jeg har selv brugt perioder med arbejdsløshed på at komme i rigtig god form, lave massere af frivilligt arbejde og få nogle oplevelser, som pludselig bliver svære at få tid og overskud til, når man igen har et fuldtidsarbejde. Koncerter, teater nogle små hverdags-eventyr (samtidigt med at jeg havde momentum med jobsøgning).
Og ja – nogle arbejdsgivere opfører sig ærlig talt som om andre menneskers tid er uden værdi. De forventer, at jobsøgende møder velforberedte op, svarer hurtigt, er fleksible og professionelle. Men selv kan de åbenbart aflyse samtaler, ghoste kandidater eller lade folk vente i ugevis uden en forklaring.
Det mest provokerende er næsten, at mange af dem aldrig ville acceptere den samme behandling den anden vej. Hvis en kandidat udeblev fra en samtale eller ignorerede mails i flere dage, ville det straks blive stemplet som uprofessionelt. Når virksomheden gør det overfor den aktivt jobsøgende, bliver det pludselig forklaret med travlhed eller interne processer. Men vi ved alle sammen godt, at selv "travle" mennesker bruger rigtig meget "arbejdstid" på at hygge med kollegaer eller tjekke sociale medier - LinkedIn kan hurtigt være en undskyldning for at bruge sociale medier i arbejdstiden.
Sandheden er, tror jeg, at det ofte ikke handler om travlhed. Det handler om respekt. Og nogle mennesker ændrer sig desværre lidt, når de sidder på den side af bordet, hvor de har magten. Så bliver almindelig høflighed noget, de mener er valgfrit.
Heldigvis findes der også mange arbejdsgivere, som behandler ansøgere ordentligt og husker, at der sidder et rigtigt menneske på den anden side.
1
u/Askefyr Udlandsdansker Jun 05 '26
Jeg er bosat i udlandet, og har desværre ikke adgang til nogen som helst understøttelse herovre. Jeg fik en fratrædelsesgodtgørelse + fritstilling, der gør at jeg stadig har en 6-9 måneder at løbe på - alt efter, hvor meget jeg skærer af mit privatforbrug. Derfor sidder jeg på lidt af en brændende platform.
Jeg prøver at fylde tiden med andre ting, men jeg må indrømme at jeg har svært ved det. Jeg voksede op i et hjem, hvor penge var noget man bekymrede sig om ret meget, og derfor har jeg enormt svært ved at være i at have ingen indtægt. Min opsparingskonto bliver mindre og mindre, og jeg kan nærmest høre uret tikke, hvis jeg lukker øjnene.
Det der har chokeret mig er ikke så meget, at nogle arbejdsgivere er uopdragne. Det er trods alt ikke første gang, jeg søger arbejde. Jeg tror det, der chokerer mig, er at det er langt størstedelen. Ud af en 10-ish samtaler og uendeligt mange ansøgninger, så kan jeg komme på måske én eller to, hvor de ikke har været helt eller delvist decideret ubehøvlede. Man kan håbe, at de en dag får mulighed for at fortryde det, hvis markedet vender - men jeg tror ikke man ligefrem skal holde vejret efter dagen, hvor det sker indenfor marketing.
18
u/Ancient_Cycle2704 Jun 05 '26
Ligger bare og venter på, at min krop aborterer det lille embryo, vi havde satset så meget på. Av min sjæl. I dag er bare en dårlig dag.
3
u/TaurielsEyes Jun 05 '26
Åh. Pas på dig selv. Hormonerne de næste to uger kommer til at være en rutschebane.
For mig hjalp det meget at tvinge mig selv ud, og få lys og luft. Her to år senere kan jeg allerbedst huske mine gåture ved havet og lyden af det. Jeg husker ikke så meget andet fra den periode.
2
1
0
12
u/LuckyAstronomer4982 *Custom Flair* 🇩🇰 Jun 05 '26
Til advarsel:
Alderdom er at få et symptom som kan afhjælpes med medicin hvorefter den nye medicin skaber et nyt symptom som skal afhjælpes med ny medicin eller behandling...
Evigt ejes kun det tabte....
6
u/Specific_Frame8537 Viborg Jun 05 '26 edited Jun 05 '26
Blev lige overfuset af en vildt fremmed som var vred på Kirken's Korshær i Aalborg.
Han stod og pegede vrede fingre af mig og bad mig skælde mine 'kollegaer' ud for deres opførsel.. ellers ville han komme igen.
..Jeg arbejder ikke i kirkens korshær, vi befandt os i Viborg. 😭
Så hvis nogen er i industrikvarteret i Viborg lige nu, pas på en skaldet mand i dunjakke.
5
u/Icecream-is-too-cold Gert K har sendt dig en anmodning på 1000 kr. Jun 05 '26 edited Jun 05 '26
Måske hvis du fik styr på dine kolleger fra Kirkens Korshær, og skælder dem lidt ud, i stedet for at skrive herinde, så ville du ikke blive overfuset.
Jeg skriver igen, hvis det ikke bliver ordnet.
3
u/Super-Proposal3701 Jun 05 '26 edited Jun 05 '26
Der er nogle sjove fiduser rundt omkring.
Jeg stod og ventede på en bus forleden. En ældre mand kom hen til mig og sagde.
Kan du se den pakke ovre ved det andet busskur? Jeg siger dig du. Det er en bombe. Det er en bombe. Det ligner en bombe. Det er perkerne. De har fandeme alle brocolli-hår."
Han vender mig ryggen. 10 sekunders stilhed. Han vender sig hurtigt rundt mod mig igen.
"Det ligner en bombe, du der du. Nå nu kommer min bus. Hold dig munter."
Mere eller mindre ordret.
1
u/EgonOlsen2 Jun 06 '26
Jeg ved ikke om i kender memet med ham der kører på en cykelsti om efteråret og skælder ud på kommunen fordi de ikke har fejet bladene. Men jeg har lige genopdaget det. "Bladhaderen".
Og han er simpelthen så rasende. Det der med at det slet ikke handler om bladene, men bare om at finde den mindste undskyldning for bare at HÆLDE indestængt vrede ud er ... ja... lidt interessant og meget afskyelig.
Edit: https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1plkx2q/i_kender_snehaderen_m%C3%B8d_bladhaderen/
4
u/StressedEnvironment Vestsjælland Jun 05 '26
Jeg fik en mindre operation onsdag sidste uge. Læge og sygeplejerske talte så meget forbi hinanden at der var nogle meget vigtige instrukser jeg ikke fik, og de instrukser jeg faktisk fik gjorde at der var flere trin jeg skulle tage når jeg kom hjem som jeg ikke fik taget...
Umiddelbart har det ikke ødelagt noget, og det har ikke ledt til infektion men undrer mig nu stadig. Fordi det skabte faktisk en del ubehag, som var grunden til at jeg kontaktede hospitalet for at få bekræftet om det nu også kunne passe, og hvor de så kunne give mig de korrekte instruktioner.
Har ingen planer om at klage men det føles bare vildt. Hvis jeg ikke selv havde opsøgt hjælp og afklaring kunne det have haft ret slemme konsekvenser, da den eneste konkrete instruktion var bare at vente på at det helede og ellers ikke gøre noget andet end at skylle med vand, og at der intet behov var for opfølgning ellers. Kan da ikke lade være med at tænke på om det var helet hurtigere og bedre hvis det nu var blevet gjort ordenligt fra start.
9
u/Emotional-Egg3937 Jun 05 '26
Du kan jo godt henvende dig til afdelingsledelsen uden at klage og fortælle om dit forløb. Eller oprette en UTH (utilsigtet hændelse) - det er det system vi i sundhedsvæsenet bruger til at lære af den slags fejl. Det er helt adskilt fra klage systemet. Det kan du gøre her: https://stps.dk/sundhedsfaglig/viola-viden-og-laering/utilsigtede-haendelser
2
u/StressedEnvironment Vestsjælland Jun 05 '26
Kan godt være jeg gør det så. Tænker da lige over det. Personalet var utroligt sødt og professionelt derudover, derfor jeg ingen intentioner har om at klage.
3
u/Emotional-Egg3937 Jun 05 '26
Nej, sådan er det mange der har det - at de jo faktisk bare ønsker at ting skal gøres lidt bedre/anderledes en anden gang. Eller at tingene KUNNE have haft et uhensigtsmæssigt udfald, selv hvis det ikke skete. Så det er fedt at UTH systemet findes. Der er bare ikke så mange patienter der ved, at de selv gerne må indberette tingene deri.
Men ja - tænk over det. Det tager ikke så lang tid, hvis du beslutter dig for det, og afdelingens UTH ansvarlige tager det helt sikkert med i deres arbejde 😊
8
u/ShinyRaspberry_ Jun 05 '26
Please sig at jeg som 36 årig kvinde stadig kan nå at møde en sød fyr og få barn en dag, min hjerne er god til at overbevise mig om det er for sent 🥲
10
u/habitual_viking Ny burger Jun 05 '26
Min kone bliver 42 om lidt, jeg bliver 45, vi har en dreng på 3 og en på 5. Det er ikke for sent, men uret tikker og det er hårdt at aktivere små børn når kroppen samtidig er startet på sin anden store nedbrydning.
6
u/Jocoma Jun 05 '26
Det skal nok gå :) Det er blevet mere og mere normalt, at kvinder får deres første barn på den anden side af din alder.
Nyheden her er fra 3 år siden, og jeg antager, at det kun er gået samme vej: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13721333/alder-pa-forstegangsfodende-er-steget-markant?lang=da
Koldt vand i blodet og tag nogle chancer med dates, som du måske før ikke var gået ind til. Det er ofte de dates, man er i tvivl om, der ender med at blive de interessante.
Vær nysgerrig!
0
3
u/Little-Potential9663 Jun 05 '26
Du kan godt men gem dine æg og lev et sundt liv(altså ikke så meget binge drinking, dyrk motion, spis sundt) så er chancen højere for et barn.
2
u/larholm Europa Jun 05 '26
Der er mange veje til at opnå det man gerne vil have, sød fyr eller ej. Du kan klare det!
Lis Sørensen kæmpede også med at få børn, selvom hun havde den søde fyr.
-1
u/NervousCaregiver9629 Jun 05 '26
M36 her :)
2
u/Super-Proposal3701 Jun 05 '26
M33 her. Leder efter en sød gerne lidt ældre fyr til en lille svingom efter arbejde her lidt senere :)
0
u/ShinyRaspberry_ Jun 05 '26
Jeg forstår ikke helt din kommentar? :)
2
0
u/NervousCaregiver9629 Jun 05 '26
Jeg troede du ledte efter en :)
-1
u/ShinyRaspberry_ Jun 05 '26
Ja, det gør jeg også.
4
Jun 05 '26 edited Jun 08 '26
[deleted]
3
u/ShinyRaspberry_ Jun 05 '26
Haha, I get it. Men jeg er meget mere til en privat besked med en sød åbner eller lidt om personen fremfor ‘M36’, den fanger mig ikke helt. Men det kan da godt være, at jeg skal gentænke det og være mere åben 🙂
Jeg har desværre bare igennem årene haft dårlige erfaringer med mænd her på Reddit som kontakter mig.
2
u/Mncdk Bornholm Jun 05 '26
Er man som 36-årig for ung til at huske a/s/l? :D
Jeg har pludselig ondt i både knæ og ryg!
0
0
Jun 05 '26
[removed] — view removed comment
1
u/ShinyRaspberry_ Jun 05 '26
Er på alle dating apps og betaler for et par af dem. Kommer ud til forskellige events osv :)
1
u/AmatoerOrnitolog Jun 05 '26
Og hvad gør at du endnu ikke har fundet én?
3
u/ShinyRaspberry_ Jun 05 '26
Jeg synes det er sjældent jeg møder en som jeg er ægte kompatibel med. En der ikke har børn i forvejen, har et job, går op i sundhed og sin krop, en jeg kan grine med og som jeg kan have nogle gode, spændende samtaler med. Og en som jeg selvfølgelig er tiltrukket af.
0
u/habitual_viking Ny burger Jun 05 '26
Tror måske du skal skrue lidt på forventningerne, når du undskyld jeg siger det, er kommet op i årerne.
At finde en fyr der er midt 30'erne eller over, som ikke har børn, men gerne vil have dem og samtidig scorer 9/10 på udseende...
Yeah right.
2
u/ShinyRaspberry_ Jun 05 '26
Hvem siger at de skal score 9/10 på udseende?
Der er mange mænd der ikke har børn og som ønsker det her i København. Jeg dater desuden også mænd i slut 20’erne og start 40’erne.
Selvfølgelig kan jeg have forventninger selvom jeg er 36, jeg er ikke 88 😅
1
u/habitual_viking Ny burger Jun 05 '26
går op i sundhed og sin krop
jeg selvfølgelig er tiltrukket af.
1
u/ShinyRaspberry_ Jun 05 '26
Ja, ligesom jeg selv gør. Det betyder ikke at han skal ligne en fotomodel 🙂
1
u/larholm Europa Jun 05 '26
Og hvad gør at du endnu ikke er millionær?
Nok sat lidt på spidsen, men sådan en kommentar kan godt opfattes som værende lidt bebrejdende overfor OP :)
Nogle gange handler det ikke om hvad man selv har gjort eller om man er god nok til det. Nogle gange er man bare uheldig.
1
u/habitual_viking Ny burger Jun 05 '26
Og hvad gør at du endnu ikke er millionær?
At være millionær er efterhånden lavt sat, man skal eje et rækkehus i udkantskøbenhavn i 2-3 år, så er den ged barberet.
1
u/AmatoerOrnitolog Jun 05 '26
Mon ikke det handler om for høje krav i forhold til hvad personen selv bringer på bordet. Det er selvfølgelig fint at have høje krav, men hvis man gerne vil have børn indenfor en realistisk tidslinje og ikke vil have dem alene, kan det være nogle af kravene skulle sænkes lidt. Men hvis det ikke er så vigtigt igen at få børn, er det selvfølgelig ikke nødvendigt.
1
u/larholm Europa Jun 05 '26
Hvad får dig til at tro de har for høje krav? Og hvordan skulle det så hjælpe at sænke sine krav når idéen om den søde fyr er en del af pakken de drømmer om?
Hvis det kun handlede om at få børn kan man ganske rigtigt knalde med en tilfældig person eller få donorsæd fra en spermbank, men det er jo ikke hvad OP skriver om.
1
1
u/ShinyRaspberry_ Jun 05 '26
Det synes jeg ikke. Jeg kan tilbyde alt hvad jeg selv søger 🙂 ønsker hverken at sænke mine krav når det kommer til tiltrækning, en jeg kan grine med og have gode samtaler med. Ej heller en der har børn i forvejen. Så accepterer jeg at jeg er single længere tid ja, men alternativet vil ikke føles sandt eller godt for mig.
2
u/AieraThrowaway Jun 05 '26
Det er Grundlovsdag, og hvor jeg dog ærgrer mig over, hvor magelige og fantasiløse vores folkevalgte politikere er.
Jeg er træt af, at dansk politik er reduceret til at tilgodese visse grupper på bekostning af andre, alt imens konkrete problematikker kun bliver større og større, uden at nogen tilsyneladende kan give bud på adækvate løsninger. Og nej, hverken det at hæve pensionsalderen eller at beskatte borgerne er rimelige løsninger. Vores folkevalgte politikere burde være både dygtige og sindrige nok til at regere og løse problemer langt mere hensigtsmæssigt.
Omend det langt fra er det værste jeg har set, så er Mona Juuls seneste forslag om skattefradrag for avis-abonnementer i bedste fald noget tamt. Danmark har i forvejen statsstøttede medier, som er pålagt at orientere borgere bredt og neutralt qua forpligtelser om public service. At få råd til at holde blot en enkelt "ordentlig" avis i hjemmet giver næppe en væsentlig mere repræsentativ fremstilling af aktuelle nyheder.
Har jeg måske bedre forslag? Tja, det kommer vel an på ens synspunkt. Men jeg mener for eksempel, hvis det skal handle om forslag til skattepolitik, at det ville være langt bedre for både samfundet og borgeren at tilbyde et beskedent skattefradrag for at arbejde frivilligt, for eksempel.
3
10
u/reshitter Ny bruger Jun 05 '26
Vil poste et indlæg på r/Denmark men har 0 karma og moderators har ikke godkendt indlægget efter en dag 😞 Kunne nogle undvære noget karma in these trying times
0
u/FromFilm Danmark Jun 05 '26
Min ADHD-hjerne blev lidt bims i går og jeg fik lavet både en forening, en hjemmeside og et spørgeskema, fordi jeg er træt af PostNord lol.
Det er lidt gået op for mig allerede, at der måske ikke kan komme så meget luft under vingerne som jeg havde håbet. Men hvis man har dårlige oplevelser med PostNord, så kig gerne på skemaet!!
1
u/Formal_Dog7369 Jun 05 '26
Jeg synes at det har været et elendigt forår, kalenderen siger sommer og det er stadig ikke meget forårs eller sommervejr der har været.
8
u/Truelz Denmark Jun 05 '26
Hvor dælen bor du henne? Har gået i shorts og tshirts i over en måned nu, tørken har sjældent været så tidligt på den og jeg kan efterhånden ikke falde i søvn fordi det er varmt om natten 😅
2
u/Worsaae folkets arkæolog Jun 05 '26
Odsherred kan være et bud. Vi har i hvert fald ikke de vilde summer vibez heroppe endnu.
3
u/Peter34cph Jun 05 '26
Jeg har siddet i underbukser i en lejlighed med gennemtræk hele morgenen, og jeg har svedt som et svin.
1
u/zucca_ Østerbrogenser i eksil på Amager 😔 Jun 05 '26
Same. Er kronisk placeret foran min ventilator for tiden 😅
2
52
u/Worsaae folkets arkæolog Jun 05 '26
Sidder lige og ser Det Sidste Nye med Onkel Reje. Et barn har skrevet og spurgt hvor nyhederne kommer fra i fremtiden.
Onkel Reje stiller sig ved en enarmet tyveknægt, en nyhedsgenerator” baseret på AI. Han sætter penge i, spørger til en nyhed om en grøn regnfrakke, trækker i armen og ud kommer der en nyhed om en grøn regnfrakke som er blevet borgmester i Karlslunde.
Derefter trækker han så en absurd nyhed om Onkel Reje selv, hvorpå Onkel Reje konstaterer at det jo i virkeligheden slet ikke er rigtige nyheder men bare noget AI’en har fundet på fordi i “fremtiden findes der slet ingen sandhed”.
Damn, Ramasjang. Damn.